Du vil gerne have 12 tal? Du vil du gerne lære hurtigt?

Så er der nogle smarte tricks, du kan benytte dig af! Mange tror fejlagtigt, at det kun handler om at bruge en masse tid – jo mere tid, desto mere lærer man. Men heldigvis er det ikke hele sandheden, man kan spare tid ved at gøre det rigtigt og opnå 12 tal!

Læs nederst på siden, hvordan denne hjemmeside er opbygget til at opnå dit 12-tal!

Ved at bruge nogle effektive læringsmetoder kan du spare tid og hurtigt mestre nye emner. Selvfølgelig kræver det stadig en stor indsats og tid, for som med alt andet i livet, kommer succes ikke af sig selv. Så ja, det kræver tid, det vel den dårlige nyhed, men med de rigtige teknikker kan du effektivisere din læring, og spare tid på at ikke bruge de forkerte indlærringsmetoder.

For at opnå et 12-tal, skal man virkelig mestre de emner man lærer. For at opnå dette er det vigtigt at forstå og anvende de grundlæggende principper som kommer i denne 4 trins raket: indlæring, lagring, genkaldelse og forstærkelse.

Her er opskriften til 12-tals indlæring, lad os sige du vil lære om proteinsyntesen:

1. Indlæring (Encoding):

Få din information om proteinsyntesen på forskellige måder og med forskellige sanser! Her skal du tænke på, at hver gang du opdager stoffet på en ny måde med forskellige sanser forstærkes din indlæring kraftigt. En god rækkefølge at lære stoffet på er: 1) Se en explainervideo eller modtag undervisning af en der kender emnet, på denne måde fås både visuelle og auditive input der kan hjælpe med at klargøre de vigtigste ting ved proteinsyntesen. 2) Læs en tekst om proteinsyntesen for at øge detaljerne i din grundlæggende forståelse. Ved at bruge flere sanser, som syn og hørelse, øger du din evne til at indlære informationen effektivt. Nu har du gjort forarbejdet, men det er glemt om 10 minutter med mindre du arbejder på lagringen af din nye viden.

2. Lagring (Storage):

For at sikre, at informationen bliver lagret i din langtidshukommelse, skal du engagere dig aktivt med materialet. Dette hjælper din hjerne med at organisere informationen, hvilket gør det meget lettere og hurtigere at lagre viden i langtidshukommelsen. Der er mange undersøgelser (se dokumentation nedfor) der har bevist at det at tegne ✏️ er en af de aller aller bedste metoder til at lagre ting i din langtidshukkommelse. Så du skal finde en god figur eller model, som du kan tegne af proteinsyntesen. Når du tegner, tvinger du dig selv til at tænke over, hvordan de forskellige dele hænger sammen, hvilket styrker din forståelse, og vi kan kun lagre ting effektivt i hukommelsen som man forstår. Så mit bedste råd er: tegn ✏️ dig til et tolv tal!

3. Genkaldelse (Retrieval):

Øv dig i at forklare dit hele proteinsyntesen, enten for dig selv eller for en ven, og hvis du under din lagringsfase tegnede en tegning, så brug denne til at forklare ud fra. Du sætter en finger ned i figuren og forklarer fra start til slut. Denne øvelse hjælper dig med at genkalde informationen fra hukommelsen. Og utallige undersøgelser viser, at jo mere du træner genkaldelse af viden, desto lettere bliver det at huske informationen senere. Det er en aktiv proces, der konsoliderer din viden og sikrer, at du kan anvende den, når det er nødvendigt. Andre metoder kan også bruges f.eks. flashcards, quiz og tests.

På Ebbinghaus Glemsels kurve herunder kan man se, at man i løbet af 6 dage kun kan huske 25 % af det nye vi lærte. Den gode nyhed er, at hver gang vi forstærker vores viden ved at genbesøge den, vil vi kunne huske mere i længere tid, så baseline øges altså kraftigt for hvert genbesøg vi laver.

Derfor er det sidste trick at gennemgå viden flere gange og opdater din forståelse med ny viden, når det er muligt. Hver gang du genbesøger emnet, forstærker du de neurale forbindelser i din hjerne. Dette gør din viden langt mere robust og fleksibel, så du kan anvende den i forskellige sammenhænge. Forstærkelse sikrer, at din forståelse er dyb og varig. Forstærkelse vil være at: se explainervideoen igen, kig på din tegning igen, læs teksten igen og selvfølgelig forklar processen igen. Vi kan ikke huske det – hvis vi ikke bruger det!

Den korte version af 12-opskriften er:

1. Indlæring: Brug flere kilder: undervisning, explainervideo og tekst. Brug så mange sanser som muligt: visuelt, auditiv (høre) og følesans hvis muligt.
2. Lagring: Vær aktiv med stoffet. Tegning er supergodt og giver en solid langtidshukommelse.
3. Genkaldelse: Forklar processeren. Sæt en finger ned i en god figur og forklar hvad der sker, fra start til slut.
4. Gentag: Kom forbi stoffet senere, fordi vi glemmer over tid. Genbesøg af viden gør din langtidshukommelse super lang.

12 tallet ved at bruge hjemmesiden – hvordan?

Det eneste hjemmesiden ikke kan er at erstatte din lærer, så sørg for at få trukket så meget ud af din lærer som muligt i den korte tid I har sammen. Men når så du bruger denne hjemmeside, så er den bygget sådan op at:

1. Start med at se explainervideo (indlæring: visuel og auditiv), læs derefter teksten nedenunder video, her er ofte lidt andre detaljer (indlæring: visuel)
2. Boost din viden fra de blå bokse der er vist i slutningen af hvert afsnit. Du har glemt hvad der blev sagt i video og tekst medmindre du arbejder aktivt med stoffet. I de blå bokse under hver video er der lagt op til at du bliver aktiv med stoffet, jeg opfordrer dig altså til at tegne figuren fra video. Ved at tegne opnår du forståelse og organisere viden som din langtidshukommelse kan sluge rå (lagring: visuel, følesans).
3. Genkaldelse. Når du har tegnet figuren, skal du genkalde dig din viden ved at forklar figuren for dig selv eller en ven. Jeg har lagt spørgsmål i de blå bokse, hvis du giver dig tid til at svare på disse, vil du genkalde dig viden fra langtidshukommelsen, som du lige har lagret. Ved at trække viden frem igen og bruge det, vil du styrke det neurale netværk og huske det hele bedre.

Hvorfor fanden skal jeg tegne ✏️?

Der er mange undersøgelser, der viser, at tegning er en af de bedste strategier til at forbedre indlæring og hukommelse. Her er nogle kilder, der understøtter denne påstand:

1. Wammes et al. (2016): Denne undersøgelse viser, at tegning forbedrer hukommelsen ved at engagere dybere semantisk og visuomotorisk bearbejdning. Tegning overgår skrivning, selv når skrivningens dybde af bearbejdning er øget ved at tilføje visuelle detaljer. Tegning integrerer både semantisk indhold og de bevægelser, der kræves for at afbilde det, hvilket resulterer i forbedret hukommelse.
2. Fernandes, Wammes, og Meade (2018): Forskning fra University of Waterloo fandt, at tegning er en effektiv og pålidelig hukommelsesstrategi, der overgår andre teknikker som skrivning og visualisering. Tegning forbedrer hukommelsen ved at fremme integrationen af elaborative, billedlige og motoriske koder, hvilket skaber en kontekstrig repræsentation.
3. Kuepper-Tetzel (2024): En serie af eksperimenter viste, at tegning forbedrer hukommelsen for det materiale, der skal læres, sammenlignet med andre strategier som skrivning og mental billeddannelse. Tegning viste sig at være mere effektiv end skrivning, især når deltagerne blev bedt om at skabe interaktive tegninger.

Disse studier viser, at tegning kan være en kraftfuld læringsstrategi, der forbedrer hukommelse ved at engagere flere kognitive processer og skabe en dybere forståelse af materialet.