- Evolution
- Naturlig selektion
- Mutationer og diversitet
- Genetisk drift
- Endosymbion teorien
Brug indholdsfortegnelse til venstre til navigation på siden
Evolution er en af de mest fundamentale og fascinerende processer i biologien, som forklarer, hvordan livet på jorden har udviklet sig over milliarder af år. Det er en proces, der former alle levende organismer, fra de mindste mikrober til de største pattedyr, og den giver os indsigt i livets mangfoldighed og kompleksitet.
Hvad er evolution?
Evolution er den gradvise ændring i arvelige egenskaber i en population af organismer over mange generationer. Denne proces er drevet af mekanismer som naturlig selektion, mutation, genetisk drift og genflow. Charles Darwin er kendt for at have introduceret teorien om naturlig selektion som en central mekanisme i evolutionen.
Naturlig selektion
Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse er en proces, hvor organismer, der er bedre tilpasset deres miljø, har større sandsynlighed for at overleve og reproducere sig. Dette fører til, at de fordelagtige egenskaber bliver mere almindelige i populationen over tid. Sagt med andre ord vil naturlig selektion slå de individer, der er dårligst tilpassede, ihjel og de vil dermed ikke kunne vidergive deres gener til næste generation. Så den naturlige selektion er altså en drabelig proces.
Et godt eksempel på naturlig selektion er udviklingen af giraffers lange halse. Oprindeligt havde giraffernes forfædre halse af almindelig længde, men i deres habitat var træerne høje, hvilket betød, at giraffer med lidt længere halse havde en fordel, da de kunne nå føden bedre end deres kortere-halsede artsfæller. Disse længere-halsede giraffer havde derfor større succes med at overleve og reproducere, hvilket resulterede i, at længere halse blev mere almindelige i efterfølgende generationer.
Misforståelse: Survival og the fittest, er ofte blevet misforstået, da det er blevet oversat til at “Den stærkeste overlever” En mere korrekt oversættelse havde været “Den bedst tilpassede overlever” forklaring.
Så når vi siger “Survival of the fittest” er det er ikke nødvendigvis den fysisk stærkeste eller hurtigste organisme der har høj fitness, men snarere den, der er bedst tilpasset til at overleve og efterlade afkom i det pågældende miljø. I giraffernes tilfælde betød en længere hals højere fitness, da det øgede deres chancer for at få adgang til føde og dermed overleve og reproducere succesfuldt og dermed viderergive de gener der koder for en lang hals. Fitness er således et mål for, hvor godt en en organisme overlever og sætter afkom i verden, og det er en central del af den naturlige selektionsproces, der driver evolutionen.
Mutationer og genetisk variation.
Mutationer er tilfældige ændringer i DNA-sekvensen, som kan føre til nye egenskaber. Selvom mange mutationer er neutrale eller skadelige, kan nogle være gavnlige og bidrage til en organismes overlevelse f.eks. en lang hals hos giraffen. Genetisk variation, som opstår gennem mutationer og rekombination i meiosen, er afgørende for evolution, da det giver materiale, som naturlig selektion kan virke på.
Genetisk drift
Genetisk drift refererer til de tilfældige fluktuationer i antallet af genvarianter (alleler) i en population. I hver generation kan visse individer, blot ved tilfældigheder, efterlade flere efterkommere end andre, hvilket betyder, at deres gener bliver mere fremtrædende i den næste generation. Dette sker uanset om disse gener er fordelagtige eller ej, i modsætning til naturlig selektion, som favoriserer de mest tilpassede individer. Effekter af genetisk drift
- Reduktion af genetisk variation: Genetisk drift kan føre til tab af genetisk variation i en population, da visse alleler kan blive helt elimineret, mens andre bliver fikseret (dvs. når en allel bliver den eneste variant i en population).
- Større effekt i små populationer: Små populationer er mere sårbare over for genetisk drift, fordi tilfældige ændringer i allelfrekvenser kan have en større indvirkning på populationens genetiske sammensætning.
Typer af genetisk drift: Flaskehals effekt og Grundlægger effekt:
Flaskehalseffekt: Dette opstår, når en population pludselig reduceres kraftigt i størrelse, ofte på grund af en katastrofal begivenhed som en naturkatastrofe. Dette kan drastisk ændre antallet af forskellige gener i en population, da kun en lille del af den oprindelige genpulje der forbliver i populationen.
Hvordan fungerer flaskehalseffekten?
For at forstå flaskehalseffekten, kan vi bruge et eksempel med en ulvebestand:
- Før flaskehalsen: Forestil dig en stor, sund ulvebestand på 1000 individer i en skov. Denne population har en bred vifte af genetiske variationer, som giver dem forskellige egenskaber som pelsfarve, størrelse, og modstandsdygtighed over for sygdomme.
- Flaskehalsbegivenheden: Pludselig rammer en voldsom skovbrand området og dræber de fleste ulve. Kun 20 ulve overlever.
- Efter flaskehalsen: De overlevende 20 ulve er nu de eneste, der kan videregive deres gener til fremtidige generationer. Denne lille gruppe repræsenterer måske ikke den fulde genetiske diversitet, som fandtes i den oprindelige population. Det kan være at nogen pelsfarver ikke længere eksisterer, da de individer der havde generne for denne pelsfarve døde i skovbranden.
Konsekvenser af flaskehalseffekten:
- Reduceret genetisk diversitet: Mange genetiske varianter, som fandtes i den oprindelige population, kan være gået tabt. For eksempel kunne alle de overlevende ulve tilfældigvis have grå pels, selvom der oprindeligt også var sorte og hvide ulve i bestanden.
- Øget risiko for indavl: Med færre individer er der større sandsynlighed for, at nært beslægtede ulve parrer sig, hvilket kan føre til indavlsdepression og svækkelse af bestanden.
- Ændret evolutionær kurs: Den nye genetiske sammensætning kan påvirke ulvenes fremtidige tilpasningsevne. For eksempel kunne de overlevende ulve tilfældigvis alle bære et gen, der gør dem mere modtagelige for en bestemt sygdom.
- Tilfældige genetiske ændringer: Nogle egenskaber, som måske ikke var særligt udbredte før, kan nu blive dominerende i den nye, mindre population. Dette skyldes ikke naturlig selektion, men simpelthen tilfældigheder i hvilke individer der overlevede
Grundlægger-effekt:
Dette sker, når en lille gruppe individer fra en større population etablerer en ny population, f.eks. hvis en ny fugleart flyver til en ø hvor denne art ikke findes endnu. Den nye population vil sandsynligvis have en lidt anderledes genetisk sammensætning end den oprindelige population, da den kun repræsenterer et lille udsnit af den oprindelige populations genetiske diversitet.
Eksempel på grundlæggereffekt med sommerfugle
Forestil dig en opdigtet art af sommerfugle vi kalder “Blåvingen” i en stor skov:
I den oprindelige skov:
- Der er 1000 sommerfugle
- 70% har blå vinger
- 20% har grønne vinger
- 10% har røde vinger
En dag blæser en stærk vind, og 10 sommerfugle flyver til en ny, ubeboet ø.På den nye ø:
- Af de 10 sommerfugle der lander på øen:
- 9 har blå vinger
- 1 har grønne vinger
Over tid formerer disse 10 sommerfugle sig og skaber en ny population på øen.
Resultat på øen efter nogle generationer:
- Den nye population har nu 500 sommerfugle
- Omkring 90% har blå vinger
- Kun 10% har grønne vinger
Dette er grundlægger-effekten: Den lille gruppe, der startede den nye population, havde tilfældigvis en anderledes sammensætning end den oprindelige gruppe. Dette førte til en ny population med en anden fordeling af vingefarverne, og den røde farve forsvandt fuldstændig.
Endosymbiont Teorien
Endosymbiont teorien er en central teori inden for moderne biologi, der forklarer oprindelsen af eukaryote celler, som er byggestenene i komplekse livsformer, herunder planter, dyr og svampe. Denne teori forklarer, hvordan komplekse cellestrukturer er opstået fra enklere encellede organismer gennem en proces med symbiotisk integration. Symbiotisk integration er en central del af endosymbiont teorien, som beskriver, hvordan komplekse eukaryote celler er opstået ved at, forskellige prokaryote organismer har udviklet et tæt symbiotisk forhold. Dette forhold har ført til, at nogle af disse organismer blev integreret som permanente komponenter i værtscellen.
Her forklares endosymbiont teorien:
Resumé af Endosymbiont teorien. Teorien forklarer, at visse organeller i eukaryote celler, såsom mitokondrier og kloroplaster, oprindeligt var frie prokaryote organismer. Disse organismer blev optaget af en forfader til de moderne eukaryote celler og udviklede et gensidigt fordelagtigt forhold, hvor de blev en integreret del af værtscellen.Beviser for teorienFlere linjer af beviser understøtter endosymbiont teorien:
- Genetisk evidens: Mitokondrier og kloroplaster har deres eget DNA, som er cirkulært og ligner det, der findes i bakterier, hvilket tyder på en prokaryot oprindelse.
- Dobbeltmembraner: Disse organeller har dobbeltmembraner, hvilket er konsistent med teorien om, at de blev optaget af en værtscelle gennem en indfangningsproces.
- Reproduktion: Mitokondrier og kloroplaster reproducerer sig selvstændigt i cellen ved en proces, der minder om bakteriel fission
Boost din viden om Endosymbiont Teorien
Tegn figurerne fra i videoen i dine noter, brug flere farver og skriv noter til din tegning.
Har du svar på disse spørgsmål?
1) Hvordan ser arvematerialet ud i mitochondier og kloroplaster? og hvordan er det et bevis for teorien?
2) Hvordan ser formen på DNA ud i hhv. den eukaryote “vært” og “gæsterne” mitochondie og kloroplast
3) Ribosomerne kan også bevise teorien, hvordan?
4) Under celledeling kan man observere at delingerne foregår forskelligt, hvem laver mitose og binær fission? og hvad er det et bevis på?
4) Forklar hvordan “værten” og “gæsterne” lever i symbiose med hinanden, altså hvad udvekler de af stoffer og dermed drager nytte af hinanden?